Græskar Cheesecake

græskarcheesecakeJuleuhyggen er så småt ved at gå i gang herhjemme efter at det endelig er lykkes os at finde den store kasse med julepynt i kælderen. Men før jeg rigtig begynder med juleriet, synes jeg, jeg vil dele nogle opskrifter fra Halloween, da det er en dejlig tid, som jeg aldrig får gjort nok ud af. Heldigvis var jeg inviteret til den årlige fejring hos en god veninde, som havde pyntet meget fint op og forkælede hendes gæster med både tærte, suppe, slik og ginger ale! For ikke at tale om Devil’s Night Radio og forrygende selskab 🙂

Derhjemme ville jeg dog også kokkere til halloween. Det er en del år siden, jeg sidst begav mig ud i forsøg på græskartærte og dengang gik det kun grueligt galt. Men i år havde jeg altså købt ikke mindre end 10 hokkaido græskar, da de var på tilbud i Rema1000 – så der skulle eksperimenteres meget med græskar! Og et af eksperimenterne skulle være en græskartærte, for jeg kunne ikke have det siddende på mig, at jeg fejlede som græskartærtemagerske.

Det blev dog ikke helt til en traditionel græskartærte, men i stedet til en græskar cheesecake – og den blev ret fantastisk 🙂

Opskriften får i her:



Græskar Cheesecake


 

giver 1 stor kage.

til bunden skal du bruge:

2 dl. pekannødder (eller andre nødder, hvis du ikke lige har pekannødder)

3 spsk æblemos 

godt ½ dl mælk

1 tsk brunkagekrydderi

evt. 2 spsk sukker

1 æggehvide

1 knsp salt

Det er selvfølgelig bedst og sundest, hvis du laver din egen æblemos eller køber den usødede fra urtekram, men hvis du ikke har så mange penge (og det har jeg ikke) og ikke lige har tid til at koge din egen for at bruge 3 spsk. så fungerer den billige også fint. Bunden her er crunchy og ikke alt for usund, men der kommer ikke til at være så meget bund igen. Man kan sagtens udskifte med en kiksebund eller mørdejsbund, hvis man har lyst. Det kommer lidt an på, hvor meget bunden betyder for en.

Alle ingredienserne til bunden puttes i en blender og blendes godt. Derefter fordeles den i bunden af en smurt springform, der er foret med bagepapir og bages i ovnen ca 10 min ved 175 grader.

til fyldet:

250 g. græskarmos

100 g. flødeost (det er nok bedst og rigtigst ikke at bruge den fedtreducerede, men det gør jeg og det fungerede fint)

100 g skyr eller fromage frais

250 g kvark 1%

2 tsk frisk fintrevet ingefær

1 spsk kanel

1 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt allehånde

1 tsk vanilje (hvis du bruger vaniljesukker, så brug lidt mindre af det almindelige sukker)

½ tsk stødte nelliker

½ tsk stødt kardemomme

½ tsk salt

2 spsk kokossukker

½ dl ahornsirup

3/4 dl sukker eller tilsvarende sødemiddel

2 æg

1 ½ tsk bagepulver

alle ingredienserne, bortset fra æggene, blendes sammen. Smag på det, om det er sødt nok og tilsæt derefter æggene. Pisk igen og hæld det ovenpå bunden. Sæt springformen tilbage i ovnen og bag ca. 40 min, til ostelaget er stivnet. Køl af og sæt den i køleskabet til næste dag.

Spis den med ristede pekannødder, flødeskum eller skyr rørt med vanilje, karamelsauce og evt. hakkede syltede ingefær, hvis du er skudt af en gal ingefærtrold ligesom jeg er 🙂

Det er i hvert fald en dejlig kage. Jeg endte med at spise den hele helt selv. (dog over flere dage)


Advertisements

One thought on “Græskar Cheesecake

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s