Karrysild med Æble og Skyr

karrysildDet har været en travl weekend. Efter kursus tog jeg i fredags i byen og købte nogle gaver, jeg lige pludselig mente, jeg manglede at købe og gik en tur i Tivoli i stormvejr. Pga. de fæle prognoser havde de fleste besluttet sig for at blive hjemme, så Tivoli var dejlig stille og rolig en fredag aften. Det var fantastisk! Bagefter tog jeg hjem og bagte julesmåkager og lavede karameller og gik meget træt i seng lidt over midnat. Det var måske lidt for meget at skulle nå en helt almindelig fredag. Lørdag var vi på rigtig dejligt familie-julebesøg, hvor vi blev forkælet med mad, konfekt en masse julefilm og ikke mindst helt masse hygge, der varede helt til i dag.

Lige nu sidder jeg og har ondt i enden, fordi jeg den fantastisk ide, at jeg skulle sidde på gulvet, mens jeg skrev mit blogindlæg. Og jeg er for doven til at rejse mig. Det må tælle som værende et “first world problem” af første grad. Tilgengæld kan det være en motivation til rent faktisk at skrive et blogindlæg færdigt, i stedet for at skrive et halvt og så ende på youtube.

Jeg er frygteligt bagud her på bloggen: jeg har en masse opskrifter, billeder fra julemarkeder og ikke mindst opdatering til Gryla at dele herinde. Men jeg starter med en opskrift – så må det andet komme snarest muligt. Opskriften bliver den sidste fra julefrokosten: en opskrift på hjemmelavet, sundere karrysild. Det blev meget godt 🙂



Karrysild med æble og skyr


 1 glas marinerede sild

– drænes (der skal være ca. 400 g. drænede) og skæres i mundrette bidder.

1 dl. skyr

1 sødt æble i små tern

2 stængler bladselleri i små tern

1 spsk æblecidereddike

2 spsk mangochutney

1 spsk karry

– blandes sammen til en dressing. Smag til og tilsæt evt. salt eller sukker, hvis du synes, den har brug for noget. Vend sildene i – og så er den klar. Server med groft rugbrød og evt. et drys persille.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s