11. juledag: Elizabethansk Sorte Pølse

blodbudding2

Jeg er lidt sent ude med gårsdagens opskrift. Det skyldes 2 ting: Det ene er, at dette indlæg blev lidt mere omfattende og tog lidt længere tid at skrive, end jeg oprindeligt havde forestillet mig. Det andet er, at jeg ville lave Duck in Sauce Madame i går aftes. Det var en pludselig indskydelse og en opskrift, jeg overvejer, om jeg ikke skal glemme alt om igen. Det endte ikke med at smage decideret dårligt, bare heller ikke fantastisk spændende og godt. Jeg giver den lige en dags tid i køleskabet og prøver noget af den – nogen gange er jeg for hurtig til at dømme. Hvis det viser sig, at jeg har været fejr i min bedømmelse af retten, betyder det bare, at jeg har en masse færdigstegt and, som jeg kan alkymisere noget andet med. 

Gårsdagens opskrift blev tilgengæld rigtig god. Den har jeg på ingen måde fortrudt og selvom det nok ikke er verdens mest fotogene ret. Eller for at være ærlig må jeg indrømme at jeg selv i live action ikke kan sige, at sortepølse eller blodpølse ser indbydende ud. I hvert fald ikke uden at min næse vil vokse betydeligt. Når jeg sidder nu og kigger på billederne kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ikke ligner noget, som burde være på en tallerken – og slet ikke i nærheden af andet mad. Jeg sælger ikke denne her ret særlig godt, det ved jeg. Men den smager nu altså virkelig godt. 

Opskriften her er egentlig en fusion mellem en elizabethansk opskrift på gåseblodpølse, 2 opskrifter på gamle danske blodpølser og en gammel opskrift på rødbedepølse, som så vidt jeg har kunnet finde ud af, er en vegetarisk udgave af blodpølse, som muligvis er opstået i sparetider, hvor der ikke var råd og mulighed for at få fat i blod. 

Den med at finde og have råd til blod i Danmark i dag kan også være lidt af en prøvelse, så jeg har helt klart tænkt mig at forsøge at lave en ren vegetarisk udgave på et tidspunkt (der er også mange nu til dags, som synes, at blod er ulækkert, så det vil sikkert være en fin måde at sælge ideen om blodpølse til en julefrokost.

Opskriften er som sagt kreeret med udgangspunkt i en Elizabethansk opskrift. Men da den som en god renæssance opskrift er uden mængdeangivelser, har jeg kigget på nogle forskellige mere moderne opskrifter for inspiration om fremgangsmåde og forholdet mellem de forskellige ingredienser. Teksturen af det færdige resultat er blødere og mere smuldrende (men ikke tør) end den normale blodpølse. Det gør den bestemt ikke dårligere, men den er mere velegnet til at blive spist som en del af et aftensmåltid. Jeg spiste den med selleri/grønkålsmos og bagte æbler. 

Jeg har i min opskrift skåret ned på både fedt og kulhydrater (hvilket nok godt kan være grunden til, at den ikke er så fast i det 😉 ) for at få et resultat med færre kalorier, som jeg kan spise af. Blodpølsen er altså en del sundere end den man finder i køledisken i Brugsen og ret så velsmagende 🙂

 I forvejen er blod ikke det værste, man kan indtage rent helbredsmæssigt. Men det kommer jeg nærmere ind på i en senere post, når jeg opdaterer med min opskrift på nordiske blodpandekager.

 

[yumprint-recipe id=’16’]Til sortepølsen serverede jeg bagte æbler, som tager udgangspunkt i en middelalderopskrift.

blodbudding1

[yumprint-recipe id=’17’]


Dagens nisse:

 

Gáttaþefur

Gáttaþefur har en meget stor næse og en rigtig god lugtesans. Han er meget glad for nogle specielle islandske brød som bages ved juletid.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s