13. juledag: Caudell til Hellig Tre kongers aften

caudell

Så kom afslutningen på Julen! Helligtrekongers er en dag, som i mange andre steder end i Danmark bliver fejret med maner. I Danmark er aftenen lidt gået i glemmebogen, hvilket er ret synd. Det er rart at kunne gå og jule i slutningen af december og nyde lysene, uden at skulle have travlt med at ræse rundt og finde julegaver, bage et ton af småkager, få stress over alle de ting, der skal nås før jul. Uden problemer bare nyde at julen er her. 

Som jeg vist har fortalt, så er det i dag, at vi giver gaver i vores familie i år. Det var et rod at skulle tage dem allesammen med ud at rejse. Så i aften drager jeg og min kæreste afsted mod min søster for at holde en hyggelig familieaften. Jeg tror, vi skal have en gryderet (vi er svært glade for gryderetter i familien 🙂 )

Jeg har selv søgt meget rundt på opskrifter på mad til helligtrekongers, da jeg gerne ville opdatere med en opskrift herinde, men det mest traditionelle i Danmark er at bage Helligtrekongers-brød og Helligtrekongers-kage og jeg vil ikke lave nogen af delene i år. Brødet skulle jeg have haft startet på for flere dage siden, hvis det skulle have været noget og kagen vil ikke blive spist op. Vi er ikke særlig mange kagespisere i vores familie og jeg VED, at jeg vil få en halv kage med hjem, som vil ligge og blive gammel, indtil jeg bruger den til romkugler.

Jeg har været inde og kigge på, hvordan de fejrer det i Sverige, men så vidt jeg umiddelbart kan se, er der ikke nogen eksakte opskrifter, som bliver forbundet med dagen i dag. Man inviterer bare til sammenkomst med masser af dejlig mad, og det er jo det, vi i forvejen har tænkt os at gøre i dag. Jeg må kigge videre 🙂

Dagens opskrift er på en gammel opskrift på en varm drik, som kan spores tilbage til 1400 tallet, muligvis længere. Det kunne muligvis være forgængeren til Buttered Beer. Det er en ret fin drik, som er næsten lidt chai-latte-agtig med sin krydrede søde smag. Jeg prøvede at lave den i 2 versioner, der har fungeret godt: den oprindelige og en ægge-latte inspireret. 

[yumprint-recipe id=’19’]caudell2


 Julens sidste nisse drager hjem:

Kertasníkir

Kertasníkir følger efter børnene for at stjæle deres lys! Historien er opstået på et tidspunkt, hvor lysene var lavet af en form for fedt, så han derfor kunne spise dem.

Han ankom juleaftensdag. Efter at have skrevet om Grylas børn, julenisserne, har jeg fået fornyet respekt for finnerne. Det må være svært at fejre jul, når man kan risikere at mangle både pølser, kød, skyr, mælk og brød til maden. Der er også nogen, der har været ude og snuppe ens potter, pander, skeer og skåle, så selvom man havde mad tilbage, er det svært at tilberede den. Derudover er der nogen, der har stjålet lysene, så der er også lidt halvmørkt. TIlgengæld kan man glæde sig over, at der med jævne mellemrum kommer nogle høje knald fra døre, som bliver slammet i og at ens får er usædvanligt irritable. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s