Zoats med Tranebær & Kvæde Kompot

grød1

Jeg ligner en iglo i sneen i dag. En stor, rund, hvid iglo. Nogle gange forundres jeg over, at der et menneske under de mange lag af tøj. Men det er der og når jeg begynder at betvivle, at jeg ikke ER blevet til en iglo, kan jeg bare mærke efter min næse. Det er det sære forfrosne midt i mit ansigt, som beklager sig, når blæsten rammer.

Jeg kan egentlig i princippet godt lide vejret: det er smukt, hvidt og klart – en dejlig afveksling fra januars gråhed. Det generer mig ikke, at det er koldt – i princippet. Men jeg tror, jeg er gladest for vejret, når jeg sidder i min stue og sipper til en varm latte, end når jeg skal ud i det. Enten fryser jeg eller også er jeg i kæmpe vinterfrakke og skibukser og ligner en iglo. Det er et dagligt dilemma: vil jeg være pæn i dag eller vil jeg være varm. I denne weekend vandt varmen. Derfor ligner jeg en iglo.

Dagens opskrift skulle have været udsendt i går sammen med en post med ugens sparetips, men jeg havde travlt i køkkenet og nåede det ikke. Så begge 2 må komme i dag i stedet. Det værste var, at noget at det mad jeg brugte min aften på at køkkenalkymisere i går kom til at smage hæsligt og hygger sig nu i min skraldespand. Ja. Jeg prøvede virkelig at finde på måder, jeg kunne redde den på, men måtte erkende, at det var udenfor kokkeligsk rækkevidde. 

Til gengæld blev dagens opskrift ret udmærket. Den er tilnærmelsesvist lowcarb, men ikke helt, da der har sneget sig nogle havregryn i. Men den er i hvert fald god og proteinrig. Den kom egentlig til verden, fordi jeg havde vildt lyst til havregrød med kompot, men ikke havde råd til at spise så mange kulhydrater. Grøden her smager ikke helt som havgegrød, så har du specielt lyst til havregrød – så skal du spise det og ikke denne. Men har du bare lyst til grød, som godt må være sundere, er den forrygende. Den er en version af de populære zoats (zucchini + oats). 

Grøden blev spist med lidt kanelsukker, mandelsmør og en kompot med tranebær, kvæde og æble kogt med det sidste af min alkoholfri gløgg. 

[yumprint-recipe id=’45’]grød2

 

[yumprint-recipe id=’46’]

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s